📣 Vi rydder op - se alle tilbud her 📣

Læderforklæde

Du kan i denne DIY-guide se, hvordan du selv kan lave et forklæde i læder.

OBS.! Vær opmærksom på at ændre dine printerindstillinger til 100%, så mønstret bliver printet i korrekt størrelse.

Forklæde i læder - DIY guide

Step 1

Tegn på dit skind en firkant på 70 cm i bredden og 90 cm i længden med en stabilostift/fedtpen.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 1

Step 2

Download mønstret til forklædet længere nede på denne side.

Saml de to papirmønsterdele, så du får en runding at tegne efter.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 2

Step 3

Tegn rundingen op på skindet. Vær opmærksom på at det er et halvt mønster, du har. Placer toppen af mønsteret op til siden på 70 cm.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 3

Step 4

Klip eller skær rundingerne ud.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 4

Step 5

Del din rem på 2,5 cm i bredden i 4 stykker.

2 stk.: 12 cm

1 stk.: 65 cm

1 stk.: 20 cm

Brug eventuelt endeafhuggeren eller tegn efter en mønt og skær ud for at lave pæne endeafslutninger. Gør det på alle enderne.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 5

Step 6

På de to remme på 12 cm skal der monteres et spænde. For at du kan gøre det, skal du lave et ovalt hul på 16x3 mm. midt på remmen. Afmærk midten af remmen både i bredden og i længden. Mål 8 mm ud mod hver ende og tegn en streg.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 6

Step 7

Klip med din hultang, hul størrelse nr. 3, et hul i begge ender af din streg. Læderet mellem hullerne skæres væk med en kniv, så du får et ovalt hul.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 7

Step 8

(Opmærkning til syning)

Opmærk med stikpasseren et sømrum på 3 mm. Begynd din opmærkning der hvor det ovale hul ender og marker en streg på langsiden. Læg eventuelt din vinkelmåler på og lav to hjælpeprikker.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 8

Step 9

Marker 10 mærker med den japanske fork på hver side.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 9

Step 10

Fold remmen på midten.
Marker med den japanske fork i de samme huller igen, så du laver mærker på læderet nedenunder.

Fold remmen ud igen og fork huller i de mærker, som du lige har lavet.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 10

Step 11

Placer remmen på toppen af forklædet, som vist på billedet.

Lad 3 syhuller være udenfor kanten og 7 syhuller inde på forklædet. Marker huller på forklædet ved at stikke forken i hullerne på remmen. Fjern remmen og forkehuller i de mærker du lige har lavet.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 11

Step 12

Monter spændet på remmen. Begynd din sadelmagersyning i modsatte ende af, hvor spændet er. Sy frem og tilbage så du får en dobbeltsyning.

Du skal bruge ca. 32 cm tråd.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 12

Step 13

Remmen på 20 cm

Klip to huller med revolvertangen i hver ende - et hul 1 cm fra enden og et andet hul 2,5 cm fra enden.

Remmen på 65 cm

Klip 7 huller med revolvertangen i hver ende. Klip det første hul 5 cm fra enden og de efterfølgende med 1 cm mellemrum.


Tip: Indstil stikpasser på 12,5 mm. så har du midten på remmen.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 13

Step 14

De to remme på 1 cm i bredden

Klip dem ca. 70 cm lange.

Klip to huller i hver rem. Det første hul 1 cm fra enden og det næste 2,5 cm fra samme ende. Placer remmene på hver sin side af forklædet og marker to tilsvarende huller på forklædet.

Klip alle hullerne i str. 3 med revolvertangen.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 14

Step 15

Sæt remmene fast med nitter på forklædet. Slå dem fast med nittestempel og hulskål.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 15

Step 16

Remmen på 20 cm

Placer remmen på 20 cm skråt på forklædet, så der er en afstand på ca. 9 cm ud til siden og 47 cm fra bunden af forklædet.

Hug huller i forklædet med en huggepibe Ø 3 mm og nit remmen fast.

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 16

Step 17

Færdig!

Forklæde i læder - DIY Guide. Step 18

Produkter du skal bruge

Du kan købe pakkeprodukt med eller uden værktøj, eller købe produkterne enkeltvis der skal bruges. Guiden kan downloades som pdf, så du kan printe den.

½ møbelskind eller blød side, 1,0 - 1,2 mm, natur

2 læderremme 1,0 - 1,2 mm tyk, 1 cm bred

1 læderrem 1,4 - 1,6 mm tyk, 2,5 cm bred

Stabilostift

Saks

Lineal

Vinkel

Målebånd

Plasthammer

Powerkniv

Vokset tråd

Stikpasser med stilleskrue

Japanske forke, str. 4 med 4 ben

Skæreplade

Revolvertang

Rund huggepibe, str. 3

Rund endeafhugger, 25 mm (kan undlades)

2 stk. spænder, FB 055, 25 mm

8 sæt dobbeltkapslede nitter, str. 6x6 mm

Nittestempel, lille

Løs skål til nitning

Sadelmagernåle, str. 4

Forsinket leveringstider!